Hulda Zober Holm

Kalaallit taalliaat

Nuuserfik

Januaarimi nuffiorputit
oqqat kanngussattut manngertoq anisillugu
atisaajarasuarpunga
malersorparma orpiliaq takisooq kaajallattarlugu

Arriitsumik paarngorlunga avalequtit qummut aqqutigalugit
aniguivunga
tamatumuuna qasuersersinnaanngorporlu
saara tamataqanngitsoq ullorissap nuuani
annialaajutigalunga

Isivit kipparissut nipit takisuut tunginnut aallartippai
iluarisimaarinnippunga siaartartut qaajasullu akornanni

issiatillunga
unnuap sinnerani
iviangit tarrarsorterusaarneranni

Hulda Zober Holm: Stillness Before the Storm (2005)

Parnaaqqasoq

Sukkut aniguiffissaqassanerpa
oqaatsit imminnut ilagussimaneranni
allanngortinneqarsinnaanatik
soorlu allamiut pillugit inatsit akuersissutigineqarmat
aperineqareersunga arnamit
ilumut kalaallit timimikkut
meqqoqannginnersut

Aperineqaruit sooq eqisalunneqannginnersutit
akiinnarsinnaavat pimoorutissanngikkaatit
alutorsaatissaanngitsorlu mutiunngimmat qillerneq

Eqisalunnininniaraanni seqernup qinngorsimaneraniittariaavoq
kisianni kiap kiak atoruminaatsoq najorsinnaavaa
timi atisallu imminnut tiggugussimappata

Kinaluunniit inuk tassaanngilaq taseq paqqernikoq

Hulda Zober Holm
Translated into Greenlandic by Katti Frederiksen
Author photo by Søren Forchhammer

Hulda Zober Holm taalliortuuvoq kalaaleq, Nuummi 1967-imi inunngortoq. Meeraanera inuusuttuuneralu Nuummi pivoq. Kalaallit ilaqutariinnguit kissalaartut akornanni peroriartorpoq, anaanaqarluni, aanaaqarluni aataaqarlunilu. Sverige-mi Nordiska Folkhögskolan, Kungälvimiittumi 1987–1988-imi ilinniarnera itisuunik kinguneqarput inuunermilu isiginnittaasianik pilersitsilluni. Nuummi Ilisimatusarfimmi Danmarkimilu RUC-mi ilinniarnikuuvoq. Taanna etnologiimik, oqaluttuarisaarnermik aamma attaveqaqatigiinnermik ilinniarsimavoq, kulturit assigiinngitsut akornanni attaveqatigiinneq immikkut pingaaruteqartillugu. Taanna ukiorpassuarni nunanut avannarlernut tunngasunik sammisaqarsimavoq, atorfeqarsimalluni Nunanut Allanut Pisortaqarfimmi, Avannaamioqatigiinni Ministerit siunnersuisoqatigiiffianni, Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiiffianni aammalu Nunat Avannarliit Kattuffianni. Huldap taalliat katersat Glaskugler – Qaajasut danskisut kalaallisullu (Forlaget Atuagkat) 2016-imi saqqummersippaa. Nalunaajaavoq nunap ilaa qamuuna pigisani tigummiarai oqaatsit. Oqaatsit atorlugit pinnguartarpoq, aamma oqaatsit atorlugit unammillertarpoq. Taallat paasissutissiipput aammalu qungujunnarlutilk. Nipaat allanngorarput nuannaarnermiit sakkortuumik aliasunnermut. Hulda-p taalliai »tissinanngilllat«, kisianni imaqarput iluatinnartorpassuarnik qiimanertalinnik quiasunnartulinnik – alianaqisunillu. Taallat immikkut ittumik inerisimasut, tassani Huldap nagguisa pingaaruteqarneri annertuumik erserpoq oqaatsini inuunermilu isumalioqatigiissitami.

Hans Egedep tikinneraniit ukiunik 300-nngortorsiornermi Kalaallit Nunaanni Upperneq Inuiaqatigiillu atuakkioqataavoq (Aarhus University Press, 2021), tassungalu taalliaq »Kingunera« (qallunaatut: »Efterspil«) allappaa. Taallat saniatigut Hulda kalaallit tunngaviusumik inatsisaat kulturikkut suliniutitut allappaai, tassani allappoq »Kalaaliusutut imminut isigisoq kalaaliuvoq, qanorluunniit allat isumaqassagaluarpata.« Ullumikkut Hulda Danmarkimi najugaqarpoq, alapernaannini, eqqissisimanini inuppalaarnini inuunini tamaat malinnaaffigisimasani attappaa.

Grønlandsk poesi

Nodestativet

Fra: Glaskugler / Qaajasut (2016)

I januar savler du
med messingtungen ud af munden
straks jeg klær’ mig af
du løber efter mig om juletræet på mange meter

Ved langsomt at kravle op gennem grene
undslipper jeg
denne gang
og kan endelig hvile mit nøgne skød på stjernens spids
med en lille smerte

Dine firkantede øjne sender lange toner efter mig
alt imens jeg sidder med velbehag mellem guirlander og
glaskugler
resten af natten
og spejler bryster

Hulda Zober Holm: Stillhet före stormen (2005)

Låst

Fra: Glaskugler / Qaajasut (2016)

Hvor er der en udvej
nu hvor ordene er låst i forhold til hinanden
uden at kunne ændres
ligesom den udlændingelov de vedtog
efter at der var en dame der spurgte mig
om det er rigtigt at grønlændere ikke har
hår på kroppen

Hvis du bliver spurgt hvorfor du ingen rynker har
kan du svare at du ikke vil tages alvorligt
og at det ikke er på mode med højglans

Solens stråler er en hjælp når der skal dannes rynker
men hvilket væsen kan holde ulidelig varme ud
hvor krop og tøj klistrer sammen

Intet menneske er en tør sø

Hulda Zober Holm
Forfatterfoto af Søren Forchhammer

Hulda Zober Holm er en grønlandsk digter, født i Nuuk i 1967. Hendes barndom og ungdom udfoldede sig i Nuuk. Hun voksede op i en lille varm grønlandsk familie med en enlig mor og en mormor og morfar. Et ophold i 1987–1988 på Nordiska Folkhögskolan i Kungälv, Sverige, satte dybe spor og formede hendes livssyn. Hun er uddannet på Grønlands Universitet i Nuuk og på RUC i Danmark. Hun har læst etnologi, historie og kommunikation med vægt på interkulturel kommunikation. Hun har i mange år haft en karriere indenfor det nordiske samarbejde og har været ansat i udenrigstjenesten, Nordisk ministerråd, Nordisk Råd og i Foreningerne Nordens Forbund.

Hulda har udgivet digtsamlingen Glaskugler – Qaajasut (2016) på dansk og grønlandsk. Det er et vidnesbyrd om et indre landskab, der bærer ord. Hun leger med ord, og hun udfordrer med ord. Hendes digte er indsigtsfulde og humoristiske. Hele vejen gennem bogen veksler tonen mellem jublende glæde og dyb melankoli. Huldas digte er ikke »morsomme«, men de indeholder på helt egen vis en guldgrube af munterhed og underfundighed – sammen med en dyb sørgmodighed. En helt usædvanlig moden og vedkommende samling digte, hvor Huldas grønlandske rødder spiller en stor rolle i såvel sprog som livsfilosofi. Hun er medforfatter af antologien Tro og samfund i Grønland i 300-året for Hans Egedes ankomst (Aarhus Universitetsforlag, 2021) hvortil hun skrev digtet »Kingunera« (Efterspil). Ud over digtene skriver Hulda på en alternativ grønlandsk grundlov, som et kulturelt projekt, hvor hun skriver »Den, der identificerer sig som grønlænder er grønlænder, uanset hvad andre måtte mene.« I dag bor Hulda i Danmark, og fortsætter sin rejse med samme nysgerrighed, ro og menneskelighed, der har fulgt gennem hele livet.

Se även

Poet Nr 1 (2026)

Bisera Alikadić

Grenlandska poezija

Stalak za note

Iz: Glaskugler / Qaajasut (2016)

U januaru zabališ
s mjedenim jezikom iz usta
čim se skinem
trčiš za mnom metrima oko božićnog drvca

Polako penjući se kroz grane pobjegnem ti
ovaj put
i konačno mogu odmoriti svoja gola bedra na vrhu zvijezde
s malo boli

Tvoje četvrtaste oči odašilju duge tonove prema meni
sve dok s užitkom sjedim između ukrasnih vjenčića i
staklenih kugli
ostatak noći
i ogledam svoje grudi

Zaključan

Iz: Glaskugler / Qaajasut (2016)

Gdje je izlaz
sad kad su riječi jedna za drugu zaključane
bez mogućnosti promjene
kao zakon o strancima kojeg su donijeli
pošto je jedna dama upitala
je li istina da su Grenlanđani bezdlaki

Ako te pitaju zašto nemaš bore
možeš odgovoriti da ne želiš da te shvate ozbiljno
i da je visokosjajnost izašla iz mode

Sunčeve zrake pomažu stvaranje bora
ali koje to biće može izdržati nesnosnu vrućinu
na kojoj su tijelo i odjeća slijepljeni

Ni jedno ljudsko biće nije suho jezero

Hulda Zober Holm
Prevela sa danskog Milena Rudež
Fotografija autorice: Søren Forchhammer

Hulda Zober Holm je grenlandska književnica, rođena u Nuuku 1967, gdje je provela djetinjstvo. Boravak u Nordiska Folkhögskolan u Kungälvu, Švedska 1987/88. ostavio je duboke tragove i oblikovao njene poglede na život. Školovala se na Univerzitetu Grenlanda u Nuuku i na RUC-u u Danskoj. Studirala je historiju i etnologiju s naglaskom na interkulturalnu komunikaciju. Dugi niz godina radila je na nordijskoj saradnji pri Nordijskom vijeću, Nordijskom vijeću ministara i Nordijskoj federaciji udruženja. Na danskom i grenlandskom objavila je zbirku poezije Glaskugler – Qaajasut (2016), svjedočanstvo o unutrašnjem krajoliku koji nosi riječi. Igra se riječima i izaziva riječima.

Njene pjesme su pronicljive i duhovite. Knjigom se smjenjuju tonovi od ushićene radosti do duboke melanholije. Pjesme nisu »šaljive«, ali na jedinstven način sadrže riznicu vedrine i humora – skupa s dubokom tugom. Potpuno neobična, zrela i poželjna pjesnička zbirka u kojoj njeni grenlandski korijeni igraju važnu ulogu, kako u jeziku, tako i filozofiji života. Koautorica je antologije Vjera i društvo na Grenlandu 300. godine od dolaska Hansa Egedea (2021) za koju je napisala pjesmu »Kingunera« (Epilog). Za alternativni grenlandski ustav, kao kulturni projekt, napisala je: »Svako ko se identificira kao Grenlanđanin je Grenlanđanin, bez obzira na to šta drugi misle.« Danas živi u Danskoj i nastavlja svoje putovanje sa istom radoznalošću, smirenošću i humanošću koja ju je pratila tokom cijelog života.

Det här inlägget finns även på: BA